Det skal ikke komme an på afstanden, når det handler om banksager – så Møns Bank tager gerne den bærbare under armen og kommer ud til kunderne.
Når det er vinter, er der god tid til at komme til bunds i tingene på St. Linde Maskinstation mellem Karise og Hårlev på Stevns.
- Ja, vi ligger næsten stille, siger Henrik Johansen, som dog skal være klar på 90 min. med sneplovene, hvis det skulle sne i Faxe og København.
Fra fluer til wrap
Henrik er tredje generation på maskinstationen, som blev etableret af farfar Vilhelm i 1950 og startede med at sprøjte for fluer i de lokale stalde.
Siden er det gået slag i slag, og maskinparken tæller i dag mere end 30 enheder, der kan harve, pløje, slå og så – og ikke mindst wrappe græs; et af virksomhedens specialer, som der er stor efterspørgsel efter.
Om sommeren...
- Her arbejder vi fra kl. 4.30 om morgenen, og til vi dejser om ved 23-tiden, griner Gitte.
Ved siden af sin tjans som medhjælpende hustru arbejder hun også som køkkenassistent på Idrætsefterskolen Stevns, hvor 200 personer hver dag skal have noget at spise.
Det arbejdsomme ægtepar får hjælp, når det går hårdest for sig. Men ellers er de meget på egen hånd.
- Heldigvis har vi gode folk at trække på, siger Henrik. Også når det kommer til finansiering, hvor vi bare ringer og får fat i Peter Terp – og en god løsning. Sådan var det ikke i vores gamle bank, så vi kan kun anbefale Møns Bank.