Der kunne uden tvivl laves en nervepirrende dokumentar om de trængsler, Irene og Erik var igennem i dét, der skulle være en ganske almindelig hushandel.
11. september. Murens fald. Utøya.
Mange begivenheder har Irene og Erik Brøndum Kjær oplevet lidt mere intenst end mange andre danskere – som mangeårige ansatte i DR, hvor Irene var producer på TV Avisen, og Erik stod bag kameraet.
At de selv skulle havne i et drama – ganske vist af noget mindre dimensioner – havde de aldrig forestillet sig.
- Vi har altid arbejdet rigtig meget og var derfor tilfredse med et rækkehus i Rødovre, fortæller Irene. Men da jeg gik på pension, og Erik også var stoppet i DR, ville vi se os om efter et andet hus, lidt tættere på naturen.
Parret søgte og fandt et nyt hus i Strøby, og så startede balladen.
Alt gik galt
- Vi var så heldige at finde et super lækkert hus, hvor vi kunne nyde vores otium, siger Erik. Selvfølgelig skulle vi sælge vores hus i Rødovre, og vi aftalte derfor en rimelig lang overtagelse med ejeren af vores nye hus, en sød ældre dame, som vi fandt gensidig sympati for, og som vi stadig ser fra tid til anden.
Det var i november 2017, og aftalen om overtagelse blev sat til 1. april 2018.
- Desværre var vi meget uheldige med ejendomsmægleren, som på ingen måde medvirkede til at få huset solgt, og tiden nærmede sig hastigt overtagelsesdagen, fortsætter Erik.
Tingene begyndte nu for alvor at gå i hårdknude, da parrets gamle bank heller ikke ville medvirke til at få sagen løst.
- Vi var chokerede, siger Irene. Vi har brugt den samme bank alle årene og har altid haft orden i vores økonomi. Der ville jo ikke være nogen tvivl om, at vi nok skulle få solgt huset. Det var kun et spørgsmål om tid.
En mellemfinansiering kunne der ikke blive tale om, og parret måtte snart vinke farvel til deres drømmebolig og skuffe en sælger, som havde været ganske large.
En tur om Møn
- Det var dybt frustrerende, siger Erik, som efter tiden i DR havde fået arbejde som chauffør og nu sørgede for distribution af stål øst for Storebælt.
- Dér kørte jeg rundt i en stor lastbil i mine egne tanker, mens Irene gik hjemme i Rødovre.
Sælger havde været large endnu engang, og parret fik en ny og endelig frist til midt i juli.
- Midt i den værste hede var jeg havnet på Møn og skulle lige ha' et lille hvil. Ud af det blå dukkede en mønbo op, som jeg faldt i snak med – og hvad hjertet er fuldt af, løber munder over med...
Hushandel i løbet af nul komma fem
- Med det, jeg har hørt, kan jeg anbefale en god lokalbank, sagde den flinke mønbo, og så gik det stærkt. Allerede efter få timer blev jeg ringet op af Møns Bank, og inden for samme uge faldt det hele på plads, så vi kunne skrive under på vores nye hus!
- Omsider kunne vi tage imod nøglen fra vores kære sælger, som for længst var fraflyttet og syntes, at vi jo bare kunne låne huset, indtil vi kunne købe det, siger Irene, men vi ville altså ikke sidde på lånt terrasse med risiko for, at drømmeboligen aldrig ville blive vores.
- Tilbage står, at vi slet ikke kan forstå, hvorfor vi ikke fik hjælp i vores gamle bank, siger Erik. Er det virkelig sådan i dag, at når man skal bruge banken allermest, så er den der ikke?
- Nej nej, siger Irene. Du skal jo bare en tur om Møn...
Hele sagen ligger nu et par år tilbage, og tv-parret kan slappe af i deres nye omgivelser – som ikke kun byder på en fantastisk natur, men også et naboskab uden lige.
- Vi har virkelig fået mange personlige relationer, siger de samstemmende, og det er da vist forresten også dét, Møns Bank lever af?
> Savner du også nærvær i din bank?
