Boligtips

Uanset om du drømmer om den helt store villa med pool – eller du er tilfreds med lidt mindre – så snak med os i Møns Bank. Vi hjælper dig gennem alle boligkøbets faser. 

 

1. Den rigtige bolig 

  • Hvad har du råd til at købe for? Hvad har du lyst til at bo i? Man kan have råd til noget, men måske er det både klogt – og lidt sjovere – hvis man ikke ”maxer” ud.

  • Hvad er ellers vigtigt: By/land, antal værelser/plan,  offentlig transport, skoler, idræt, indflytningsklar eller håndværkertilbud, natur, støj osv.

  • Spar op og tal om finansiering! 😊

 

2. Inden underskrift

  • Få regnet på den specifikke ejendom og finansiering.

  • Hvis ejendommen kræver forbedringer, så undersøg nærmere. Tjek energimærke, tilstandsrapport, lokalplan m.m.

  • Ha’ altid en advokat på banen, og overvej en byggesagkyndig. Tal med dit forsikringsselskab om ejendomsforsikringer.

 

3. Efter underskrift – et par travle uger

  • Møns Bank får besked fra mægleren, gennemgår købsaftalen og bestiller ejendomsvurdering.

  • Du overfører selv udbetalingen til mægler (jf. købsaftalen) – eller vi kan aftale at gøre det for dig.

  • Møns Bank og din advokat godkender handlen.

  • Købesumsgaranti og endelig finansiering aftales og underskrives.

  • Vent på overtagelse... 
     

4. Mens du venter på nøglerne

  • Få endeligt styr på dine forsikringer.

  • Ret din forskudsopgørelse og dit budget.

  • Skift adresse.

  • Skaf og fyld en masse flyttekasser – du bliver overrasket over, hvor meget det fylder 😊

  • Møns Bank klarer det hele med overførsler osv.
     

5. Når du får nøglerne til dit nye hjem

  • Tillykke – du er nu boligejer!

  • Tjek huset igennem: Er alt som aftalt, virker al VVS, strøm, elektronik osv.?

  • Er der kommet skader på ejendommen?

  • Gem sagens dokumenter, købsaftale, energimærke, tilstandsrapport osv. – du kan få brug for aftalerne igen senere.

  • Bankens og mæglers arbejde er afsluttet efter ca. en måned, og sagen lukkes – herunder tinglysning, refusionsopgørelse m.v.
     

6. Indtil du igen sælger ejendommen

  • Hold øje med dit lån. Måske kan en omlægning give mening, hvis du fx kan omlægge til lavere rente eller skære en luns af din restgæld.

  • Opdater budgettet løbende. Når det første år er gået, har du en mere præcis idé om, hvordan dit budget løber rundt.
     

Og indtil du sælger: Nyd dit hjem! 😊

 

> Print listen.