Danmarks bedste bilfinansiering

Det traditionelle billån har fået konkurrence fra Møns Banks tiltag, Bilkredit – og det er Jonas og Maria på Enø rigtig glade for.  

Det er ikke to helt almindelige biler, der står i indkørslen hos Jonas Noach og Maria Lysebjerg på Enø. På den ene står der Corvette og på den anden Jaguar.

- Ja, jeg må jo indrømme, at jeg er lidt miljøskadet, siger Jonas. Han er udlært hos Ford, men arbejder nu på Motorgaarden i Næstved, hvor han ser et hav af biler hver dag.

- Pludselig dukker der en Jaguar op, som jeg vidste Maria ville elske at køre i, så den måtte hun have, siger han.


Livslang finansiering

Maria er selvstændig frisør – på 7. år i Salon Lysebjerg, Ringstedgade i Næstved – og med skiftende arbejdstider er parret nødt til at have hver sin bil.

- Jeg har aldrig kørt bedre, smiler hun.

Når det kommer til finansiering af bilerne, knytter der sig en særlig historie til det.

- Vi har altid været kunder i en lokalbank, men da vores gamle bank for nogle år siden ikke længere fandtes, kiggede vi os om efter en anden lokalbank, og det blev så Møns Bank, siger Maria.

- Det har vi bestemt ikke fortrudt, siger Jonas. Vi får en virkelig god behandling, og vores rådgiver, Janus, er altid på tæerne for at hjælpe.

Finansieringen blev en Bilkredit. Et ret bevidst valg.

- Det tiltaler os, at vi selv kan bestemme afviklingen inden for en ramme, siger Jonas. Skulle der komme uforudsete udgifter, kan vi hæve på Bilkreditten, og har vi omvendt en periode med overskud, kan vi bare smide det ind på kreditten. Det er fleksibilitet, der vil noget.

Også muligheden for at skifte bil uden at skifte finansiering er sagen.

- Møns Bank har jo lavet det sådan, at vi betaler for oprettelsen én gang for alle, og så kan vi senere skifte biler inden for den samme kredit – uden at gå i banken igen, siger Maria.

- Det bliver en slags livslang finansiering, som man selv kan styre, siger Jonas. Det er virkelig en stor fordel!


> Er Bilkredit også noget for dig? Læs mere her.