- Vi følger situationen tæt, siger bankdirektør Flemming Jul Jensen, og henset til de øvrige tiltag i samfundet har vi fundet det mest korrekt at lukke midlertidigt – og indtil videre i de to uger, som regeringen lægger op til.
Bankens pengeautomater kan tilgås på sædvanlig vis og er alle placeret i lobbyer, hvor kun én kunde ad gangen har adgang uden for åbningstid. Det betyder samtidig, at der ikke vil være adgang til bankens kassefunktion i hovedkontoret i Stege.
Bankens medarbejdere vil stadig være på arbejde – nogle via hjemmearbejdspladser – og alle kundemøder afvikles som telefonmøder eller onlinemøder over Skype.
Kontanter og valuta
Har man behov for valuta, mønt og sedler, kan man fortsat bestille via bankens hjemmeside, men udlevering vil i så fald ske efter nærmere aftale med banken.
Materialer til banken kan lægges i bankens postkasser.
- Vi håber på forståelse for de tiltag, som vi har fundet det nødvendigt at gøre og arbejder for, at det kommer til mindst mulig ulejlighed for den enkelte, slutter Flemming Jul Jensen.
----------------------------------------------------------------------------------------------
Gode råd:
- Host eller nys i ærmet – ikke i hænderne.
- Begræns den fysiske kontakt, fx håndtryk.
- Hold afstand til hinanden.
- Vask hænder tit og brug håndsprit.
Følg i øvrigt myndighedernes opfordringer på www.coronasmitte.dk.
> Læs også: På Virksomhedsguiden finder du information om lønkompensation m.m.
> Læs også: Sådan er du sikret med din rejseforsikring via Mastercard fra Møns Bank.