Landbrugskunder i Møns Bank får glæde af et nyt samarbejde, som banken har indgået med AgriAdvice ApS på ESG-området.
AgriAdvice ApS er et privat planteavlsrådgivningsselskab med rødderne godt plantet på det meste af Sjælland. Udover planteavlsrådgivning tilbyder AgriAdvice rådgivning på ESG-området, hvilket fx kunne være en fuld ESG-rapport med udgangspunkt i den enkelte bedrift.
Banken er vært for en lancering af det nye samarbejde, hvilket sker på Bryghuset Møn fredag den 1. november 2024.